Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Ådalskolen Bohr

Ådalskolen Bohr er en mindre skole i trygge omgivelser, og hos os går eleverne i skole til 6. klasse. Vi tager hånd om hinanden og klæder eleverne på til livslang læring, og så har vi stærke traditioner i de naturvidenskabelige fag.

Ådalskolen Bohr ligger i bydelen Sædding i det vestlige Esbjerg. Vi har næsten 200 elever fordelt på 9 klasser, og der er en eller to klasser på hver årgang. Hos os går eleverne i skole til og med 6. klasse, og når de skal i 7. klasse flytter de til Fourfeldtskolen Bohr, som ligger i samme skoledistrikt og er en tæt samarbejdspartner for os.

SFO’en ligger sammen med skolen i Åmoseparken, mens klubben har sine egne rammer på Ådalsvænget.

Ådalskolen har derudover specialpædagogiske grupper. Vi har ca 65 elever fordelt på 10 klasser/hold, og der er en eller to klasser på hver årgang.

De går på Ådalsskolen til og med 6. klasse hvorefter de flytter til de specialpædagogiske grupper på Vitaskolen Bohr, som ligger i samme skoledistrikt og er en tæt samarbejdspartner for os.

Klar til livslang læring
På Ådalskolen Bohr er det allervigtigste for os at give eleverne mod og lyst til læring. Det får de nemlig brug for i hele deres liv. Livslang læring er et vilkår for de kommende generationer, og som skole er det vores opgave at sikre, at eleverne er klar og klædt godt på til at møde fremtiden. Foruden de obligatoriske skolefag står vi på et fundament, der bygger på internationalt udsyn, fællesskab, digital dannelse, kreativitet og eksperimenter. Sådan sætter vi retningen for vores skole.

Tryghed og plads til alle
Ådalskolen Bohr har et trygt nærmiljø, som bærer præg af hyggelige villaveje og grønne områder. Skolen ligger tæt på skov og strand, og derfor er det ligetil og oplagt for os at drage naturen ind i livet på skolen. Det er med til at gøre undervisningen levende og vedkommende. På Ådalskolen Bohr er der plads til alle, og vi er gode til at tage hånd om hinanden. 

Naturvidenskab og robotter
Vi har en lang tradition for at rette et særligt fokus mod de naturvidenskabelige fag, og fra Ådalskolen Bohr er der gennem tiden vokset mange unge forskerspirer. Det er vi stolte af, og vi bakker eleverne op i at dyrke deres nysgerrighed, evne til at få gode ideer og mod til at eksperimentere. Det er også på Ådalskolen Bohr, at Bohrskolens robotcenter ligger, og her har alle eleverne mulighed for at arbejde med forskellige former for programmering og robotteknologi.  

SFO og Klubber

På skolen har vi en SFO og en klub.

Se mere om vores SFO og klub

Robocenter

Ådalskolen Bohr er også hjemsted for Bohrskolens Robocenter, hvor alle Bohrskolens elever har mulighed for at arbejde med forskellige former for programmering og robotteknologi - herunder Blue-bots, Ozo-bots, LEGO WeDo, LEGO Mindstorms, Nao mv.

Se mere om vores Robocenter

Ferie- og fridage

Skoleåret har ca. 200 skoledage. Hvert år bliver der vedtaget en ny ferieplan. Ferieplanen for skoleåret er fælles for alle folkeskoler i Esbjerg Kommune.

Se hvornår dit barn har ferie

Fremtidens folkeskole

Folkeskolen sættes fri

I de kommende tre år sætter Esbjerg Kommune folkeskolen fri. Regeringen har givet vores skoler frie hænder til at gå nye veje. Vi bruger muligheden til at afprøve nye initiativer, der kan gøre vores skoler endnu bedre. 

På den måde er vi med til at sætte retningen for fremtidens folkeskole. 

Skoledistriktet Bohr

Ådalskolen er en del af skoledistriktet Bohr

Den overordnede skoleledelse og skolebestyrelsen er fælles for disse tre skoler i skoledistriktet Bohr:

  • Fourfeldtskolen
  • Vitaskolen
  • Ådalskolen

 

 

'); }